I den sidste uge af sommerferien har Husets personale og medlemmer givet den gas med at komme videre i forvandlingsprocessen af klubbens lokaler.
Børn, unge og voksne har ryddet op, kørt på lossepladsen, organiseret og malet – og det har været rigtigt hyggeligt.
Men ikke nok med det – det gamle rollepilsrum også under forvandling. Alt er ryddet, og nye farver er begyndt at titte frem. Og det er jo kun begyndelsen. I næste uge, onsdag, torsdag og fredag er der “pimp the club” workshops, hvor man kan hjælpe med at få de første lokaleforvandlinger helt i mål!
Selvom vi har haft travlt, nåede vi også en tur på stranden i det dejlige sommervejr. 21 feriemedlemmer tog med i metroen til Amager strand og sprang i det 20 grader varme vand, slikkede sol på sandet og nød en is i varmen😎🍦🌊
I næste uge (uge 33), ud over alle forandringerne, så vil der være smykke- og kreaværksteder, musik og rollespil fordelt ud over ugens dage og i ungdomsklubben tager vi på Picnic i det gode eftermiddags/aftenvejr om mandagen, hvor vi spiller kongespil og petangue og fortæller hinanden om vores ferier.
Her nu på mandag åbner vi allerede kl. 10, fordi der er mange der har tidligt fri på deres første skoledag. Vi tænder for grillen og lægger op til en hyggelig dag med lege, chill og grill i det gode vejr.
Vi glæder os til at se jer igen!

Skriv et svar