I Huset 2.0 holdt vi vores første musikcafe i torsdags!
Hold da op, hvor var det hyggeligt!
Chill stemning, relax-sofa, åben bar og helt igennem fantastiske børn der viste, hvad de havde øvet sig på med egne kompositioner og tekster.
Og så fik vi også hørt Huset-sangen i dens indspillede udgave, hvor rigtigt mange børn har været inde over og synge og spille på den færdige produktion.
Helt igennem en super oplevelse, der formåede at mixe både musik, hygge, børn og voksne i Husets uformelle hyggelige ramme. Meningen er netop at forene alle i fællesskabet i en ramme, hvor man har lyst til at komme og være sammen på en ellers helt almindelig dag.
Det synes vi i den grad lykkedes. Så tak – det gør vi igen!

Skriv et svar