Klub Huset 2.0’s første Halloween. Og hold da op en uge!
Vi har skåret græskar, hørt gyserhistorier, lavet fimulersmonstre og set uhyggelig film. Torsdag, på selve alle helgens aften, havde vi gang i heksebryggen over bål udenfor, og under jorden havde UK’ere og gamle medlemmer forberedt et gys af en anden verden, hvor der flød med blod og karameller.
Vi var spændte på, om der ville dukke nogen op, men vi skal da love for, at det tog fart. Over 250 besøgende til Huset og over 30 hold kørt igennem kælderen på to en halv time.
Det krævede alligevel lidt mod at komme igennem mørket, og der var nogle, der måtte give op inden, men rigtigt mange kom igennem.
Det var helt vildt – lørdag gentog en gruppe fra 6.kl.+ successen på Garderhøjfortet, hvor vi sammen med Klub Tempeltræet skræmte endnu flere børn og voksne fra vid og sans. Muhahaaaa 🎃☠️🎃

Skriv et svar