Tirsdag den 1. oktober kl. 18.30-19.30 afholdes ordinært forældremøde på Huset.
Dagsorden for mødet er følgende:
- Velkomst v/formand for bestyrelsen Stine Laursen og klubleder Henrik Vedholm
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Lederens beretning
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Eventuelt.
Ønskes der yderligere punkter til dagsordenen bedes de sendt til kontakt@klub-huset.dk senest den 23. september.
I er velkomne fra kl. 18 inden mødet, hvis I er nysgerrige efter at se alt det nye, der er blevet malet, bygget om og renoveret. Gå en tur rundt i Huset og i Musikken, se de rammer jeres unger hygger sig i.
Der serveres lidt til ganen efter mødet, hvis man har lyst til at blive hængende til lidt uformel snak.
På mødet skal vælges den nye bestyrelse, som skal tegne klubben de kommende år. Den nuværende bestyrelse opfordrer alle, som kunne have lyst til at melde sit kandidatur, til at stille op. Du kan melde dit kandidatur (ordinært medlem eller suppleant) på forhånd ved at sende en mail til kontakt@klub-huset.dk senest 23. september.
Dog kan man også melde sit kandidatur på mødet.
Spørgsmål til bestyrelsesarbejdet kan rettes til nuværende formand Stine Laursen ved at skrive til kontaktmailen (kontakt@klub-huset.dk).

Skriv et svar